farmors... farmors... farmors... farmors... farmors...

…vandrestrikke-år

VandreStrik mig her og VandreStrik mig dér!

Endda en VandreStrikkeVest er det blevet til…

Selvom 2017 endnu langt fra er slut, kan jeg allerede konstatere, at det har været mit VandreStrikke-år:

Mols Bjerge (flere gange), Saltum Uldfestival (2 dage), Jegindø strikkefestival (2 dage)…

Sidst, men ikke mindst, Fanø Strikkefestival.

Mange skønne kvinder og én skøn mand har vandret med.

Og hvor har det også været en stor fornøjelse både at vandre og opholde sig sammen med glade strikkemennesker,

i Danmarks smukke natur…

Det blev også til en reportage i Tv fra Saltum Uldfestival, en artikel i Hendes Verden…

Og senest en opringning fra håndarbejdsbladet Maries Idéer, som gerne vil have lov til at nævne mig i et lille skriv om strik og bevægelse – i det kommende blad.

Hold dag op! Så meget opmærksomhed. Jeg er meget beæret! Skønt at dele glæde – og strik – med andre.

Det hele startede med en strøtanke for et år siden… med inspiration fra professionelle strikkere, der arrangerer ugeophold med strik.          Det måtte kunne gøres i mindre målestok, tænkte jeg. Men, jeg har ikke opfundet konceptet – blot relanceret det i en mere wellness version. For nylig fik jeg en mail fra en sød dame på 69 år, som fortalte mig, at da hun var barn havde hun strikketøjet (grydelapper) med ud at lege. Og hun elsker stadig at strikke!

Andre fortæller at bedstemoren som ung strikkede strømper både ude og inde, når hænderne var frie.

Turen i naturen med strikketøjet – sammen med ligesindede er godt for krop og sjæl, er jeg sikker på.

Jeg oplever ihvertfald at deltagerne – og jeg selv – er glade, når vi skilles.

Så jeg bliver ved. Sålænge der er nogle af jer, der har lyst at vandre med.

Søndag 8.oktober indvier jeg en ny vandrestrikkerute: omkring de vilde heste i Mols bjerge (læs mere i et tidligere indlæg).

Mine nye vandresko er klar, garnet fra Ofeig&Ko er købt og nyt design til endnu et VandreStrikkeTørklæde er klar.

Måske ses vi en dag derude?

So much attension about my hiking-knit this year 2017. One walk left – sunday march 8.th. Many lovely women – and one man – has walked with me, lovely places in Denmark. Oh, I love it. Happy people with yarn:-) Thank you very much. I will make new walks as long as you wants to walk with me. Maybe I will meet you some day?

 

Efterlad en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort