farmors... farmors... farmors... farmors... farmors...

…gamle lopapeysa i nye farver

Noget af det, jeg elsker allermest ved at strikke, er dét med farverne: de gør en SÅ stor forskel, at man kan være i tvivl om, det er det samme mønster, de er strikket efter.

Et mønster kan umiddelbart virke kedeligt eller måske direkte grimt

– men, hvis farverne ændres, ændres synet på dem ligeledes.

Siden jeg for 8 år siden designede og strikkede min allerførste lopapeysa i lett lopi, med farver inspireret af et vulkansk krater, jeg havde set på en rideferie i Island…

har jeg strikket mange variationer af den til familie og venner.

I de seneste 2 har ændret ribkanterne til 3 vrang, 1 ret + huller.

Jeg blev træt af at strikke 1 ret, 1 vrang, og har derfor eksperimenteret med forskellige salgs.

For nylig kom der, for første gang i mit lett lopi-liv, nye farver, og det var næsten som juleaften: ih, hvor jeg glædede mig.

Og her er så resultatet af brugen af én af de nye farver som bundfarve…

Dette skønne garn i mange farver, blev bestemmende for hvilke 3 mønsterfarver, jeg skulle bruge, på den måde, at jeg skulle vælge mellem nogle af de indspundne farver, der ligger sammen med den koksgrå hovedfarve. 1.forsøg…

Jeg havde besluttet, at den gerne måtte være lidt vild

– altså at udover de oplagte tyrkise farver, skulle der være en gul eller en cyklamen/pink.

Meeeen, de kom til at ligne ananas, så jeg ombestemte mig…

Vores øjne kan godt lide harmonier – de giver ro.

Og det blev det: lett lopi´s de tyrkise i 3 toner – men, alle grønne, blot lys, mørkere og mørk…

Ganske vist kom jeg denne gang ikke udenfor comfort-zonen – men, jeg er slet ikke færdig med at strikke i de nye farver.

En vest er på vej:-)

I love knitting – allso because of the colors, that can make the big change in the designs. These lopapeysa are my first design, inspiret from af dead Vulcan seen in Iceland 8 years ago. Lett Lopi got new colors recently, and of course I had to make a lopapeysa in some of them. I tried with different colors in the pattern, but the yellow looked like a pineappel – and then I chose, the turcoise in harmony. I did not get out of my comfort-zone this time. But next time I will…;-)

Efterlad en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort