farmors... farmors... farmors... farmors... farmors...

…Harpa

I mit nyeste lopapeysa design,  har jeg hentet inspiration fra “Harpa” – Musik- og kulturhuset i Reykjavik – designet af det danske arkitektfirma Henning Larsen Architects – som også lavede “operahuset” I København – og Icelandic architectural firm Batteríið Architects.
Den dansk-Islandske kunstner Olafur Eliasson har designet glasfacaderne med det karakteristiske mønster (ham, der også har lavet “regnbuen” på kunstmuseet Aros i Aarhus).
Så lidt dansk/islandsk inspiration fra Reykjavik…
Fantastiske rum…

med udsigt…

Farverne i mit design er hentet fra naturen i april: blå og turkis himmel, blågrå hav, gul/grønt – lyst/mørkt mos…
Og garnet er Alafosslopi…
Og (som sædvanligt) så gik jeg i gang: slog masker op og strikkede løs. Fulgte en opskrifts anbefaling med pindestr og maskeantal. MEN, da jeg nåede til ærmegab og målte – var den for smal! Strikkefastheden for tæt. Så kom jeg i tanke om noget genialt: jeg kunne jo lige prøve den, inden den blev trævlet op…

Og den var da rigelig stor!
Så kom jeg til ærmerne: var ikke hjemme, og kunne ikke opstøve strømpepinde i rette str. Gode råd dyre: 1. lade det ligge, for det er ikke let at strikke ærmer på en 6ocm rundpind.
2. strikke frem og tilbage. Det råd blev valgt…
Så nåede jeg til mønstret: ingen medbragt ternet papir – men en kryds og tværs var der i ugebladet…
Vupti, så var den strikket færdig…

Og så alligevel ikke: når man gør som jeg – altså designer mønstret mere eller mindre undervejs i strikningen, må man være villig til at lave om. Og det skal jeg: borten med harpaternene er for smal – der skal være en række mere, og farverne derfra, skal også hentes op i det mosgule…
Men, at designe er det skønneste i verden!

Efterlad en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort