farmors... farmors... farmors... farmors... farmors...

…puder.

 

Denne sommer er Basko flyttet ind. Lille, lækker sort
labradorhvalp.
Inden hans ankomst kastede jeg mig over bunken af garnrester
og hæklede løs: 3 tæpper til bil, hundegård og bryggers.

 

Mens jeg sad og hæklede løs, kom tanken om mine elevers
projekter (forberedelse til næste skoleår!), og fik min idé med bloggen og mine
puder – farmors puder: garnrester…
+ skjorter fra genbrug…
Det viser sig at garn ikke er så let at skaffe dér, så jeg har måttet købe nyt garn til at supplere mine rester.
Tanken med at bruge skjorter er, at knappelukningen foran
kan bruges som åbning i bunden – ligesom pudevår på (min) farmors tid -fordi
det er tanken, at man ikke køber en ny fyldningspude, men putter sin gamle
sofapude indeni farmors… – og genbruger den. Så er den også let at få af, når
den skal rengøres. Eller skiftes ud med en anden – og gemmes i skabet. Sommer –
vinter.
Og så er der det med materialer – fibrene: bomuld, uld,
polyester, silke, hør…. Ja, mest har jeg lyst til at vælge bomuld og uld. Det
er naturmaterialer, og let tilgængelige. Bomuld er dog lidt et problembarn: i den konventionelle
dyrkning af bomuld anvendes mange kemikalier og meget vand. Arbejdsforholdene i
de lande, det fremstilles (Indien, Pakistan…) er også til stor eftertanke – i nogle virksomheder. Men
det er den råvare, der fremstilles flest tekstiler af, så
måske derfor kan det gøre en forskel at genbruge det. Økologisk bomuld er
vanskeligere at anskaffe. Men jeg gør det, når jeg kan.
Polyester kan jeg ikke lide. Det er for plastikagtig,
unaturligt. Men det er oppe i tiden med netop genbrug – omsmeltning af polyester
– fordi man kan. Det er ofte blandet med med bomuld, da de 2 materialer
supplerer hinanden rigtig godt med hver deres egenskaber.
Uld er skabt til beklædning. Og bare dyrene bliver behandlet ordentligt.
Hør er der vist ingen problemstilling omkring- ikke udover
at der ikke fremstilles så meget tekstil og garn af det. For tiden. Men når jeg
kan, vil jeg bruge det.
Bomuld, uld, polyester og hør.
Mit logo “farmor..” skriver jeg på skjortens renholdningsmærkat (den,
der altid sidder indeni i tøjet)
Drømmer om at andre kan få glæde af mine puder.
 Så langt, så godt…

 

2 kommentarer

Efterlad en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort